Setnedefra.dk

Af Jørgen Olsen
En ‘betragtning’ OM, -----
----- AT SPISE EFTER BLODTYPE.
Indholdsfortegnelse : Udvikling – Evolution : ----------------- side 1 - 2
Det videre forløb : ------------------------ side 2 - 4
De fire blodtyper : ------------------------ side 4 - 13
-- Blodtype 0 : ----------------------------- side 5 - 7
-- Blodtype A : ----------------------------- side 7 - 9
-- Blodtype B : ----------------------------- side 9 - 11
-- Blodtype AB : --------- ----------------- side 11 - 13
Udvikling --- Evolution
Det handler om os mennesker. Homo er med udgangspunkt i det latinske et ord for ’menneske’. Vi mennesker er et produkt af en meget lang udvikling fra millioner af år tilbage. Der findes mange teorier om udviklingsforløbet, nogle med meget lige forløb, andre med forgreninger. Med stor antagelse i udviklingsforløbet er det første menneskelignende ’væsen’ det der benævnes Homo Habil is, der har levet for omkring ½ til 1 mil ion år siden. Det må antages at være den første ’opretgående’ abeart. -- For ’vi’ har udviklet os fra en abeart. Det antages at Homo Erectus har været det videre forløb. Det kan have været i direkte linie, eller måske mere sandsynligt som led i en forgrening i udviklingen. For omkring 30.000 til 250.000 år tilbage levede det led der benævnes Homo Sapiens Neanderthalensis. Igen et spørgsmål om direkte linie eller som en forgrening der er uden forbindelse med os i dag. Fra zoologisk side har man imidlertid føjet ordet ‘sapiens’ på denne art. Sapiens betyder tænkende. Det mest antagelige er dog, at den mere direkte linie går via Cro-Magnon mennesket, som efter udgravninger har vist at ligne os mest. ’Vi’ nulevende mennesker, har den zoologiske betegnelse Homo Sapiens Sapiens, el er blot Homo Sapiens.
Det der i særlig grad er kendetegnende for udviklingsforløbet, frem til det ‘tænkende menneske’ er, at hjernen voksede gennem dette forløb, voksede frem til den største hjerne noget levende væsen har, vel at mærke i intel ekt. Udgangspunktet for udviklingen hævdes at være foregået i Østafrika. Det omtales sådan, at det begyndte med at en bjergkæde voksede op ned gennem Afrika. Det var såvel fra undergrunden som via de mange vulkaner der opstod i bjergkæden. Det største og mest kendte bjerg er Kilimanjaro, der nu en udslukt vulkan. Der er fortsat en del vulkaner og desuden en del søer med ferskvand, hvoraf Victoriasøen er den største og mest kendte. Det hævdes at denne bjergkæde ændrede livsvilkårene på den østlige side. Der blev dannet servanna med store dyreflokke, og den abeart der danner udgangspunktet ændrede livsform og føde. De begynde at ‘vandre‘. Det er aber el ers ikke særlig egnede til. Det betød en udvikling i et opretgående væsen, idet denne art måtte vandre ud i savannen og finde føde, som mere og mere blev til ådsler af dyr rovdyrene havde dræbt og efterladt resterne af. Senere blev det til at Homo-væsnerne fandt ud af selv at dræbe savannens dyr med våben, bl.a. spyd, senere bue og pil, og således blev de jægere og i udtalt grad ‘kødspisende‘. Føden blev således en helt anden end aberne på den vestlige side af bjergkæden, hvor klimaet og livsvilkår forblev uændret. To elementer udvikler sig herfra. Føden udvikler gennem årtusinder et levende væsens blodtype. Blodet tilpasser sig langsomt til netop den føde arten lever af. Blodtypen der stammer fra den ‘kødspisende‘ Homo, kendes stadig som blodtype 0. Det næste var at hjernen begynte at vokse. Der er tilsyneladende ingen videnskabelig forklaring herpå, men det er blevet nævnt som en sandsynlighed, at der fra ferskvandssøerne kan have levet en bakterieart, samtidig med at der i dette ferskvand, præget af vulkanske udbrud, kan have forekommet mineraler, der kan være en årsagssammenhæng. --- Men intet videnskabeligt grundlag herfor.
--- Det videre forløb.
Homo-arterne udviklede sig og var gode til at overleve og de formerede sig. Det antages desuden, at klimatiske forhold på savannen sammen med øget tilvækst af arterne, på et tidspunkt gjorde det vanskeligere at skaffe føde. Der begyndte derfor at foregå en ’vandring’. Det blev op gennem mellemøsten og videre mod vest, nord og øst. Arterne udviklede sig på forskel ig vis, således også vor menneske-art Homo Sapiens. De forskel ige menneskeracer udviklede sig i de isolerede områder hen over tusinder af år. Oprindelig var ’vi’ mørke i huden som det stadig kendes i Afrika, men andre klimatiske forhold, bl.a. op i Europa, hvor sollyset ikke havde den samme stærke påvirkning, gled den brune farve mere og mere bort, og kendes nu mest ved at være ‘solbrændt’ om sommeren, hvor solen påvirker huden mest.
Med en oprindelse som jægere, men uden fornødne jagtmuligheder, forandrede føden sig. Fra mel emøsten fordelte udviklingen sig med arter der vandrede videre ind i det sydlige Europa og videre op nordpå. Deres føde ændrede sig til udtalt planteføde. Blodtypen forandrede sig og har fået betegnelsen A for agerbrugere. --- Andre grupper vandrede fra mel emøsten videre mod nord og øst til Asien og Mongoliet. En gren heraf op i det østlige Europa, og derfra ind i Vesteuropa. Grundlaget for deres eksistens hvorudfra blodtype B udviklede sig, var væsentligst som nomader. Denne blodtype er fortsat udtalt i Asien. Men blodtypen er således også kommet til det østlige Europa, og frem til vore breddegrader. Dog kun med en mindre andel her hos os. Men i Østeuropa, Østrig og Tyskland, er den en mere udbredt blodtype.
Men Homo Sapiens har jo gennem tiden og som i vor tid, blandet sig på forskel ig vis fra land til land. Det betyder, at der i vor del af verden i dag finde såvel blodtype 0, blodtyperne A og B, samt den yngste udvikling af blodtyper, nemlig AB, der er seneste udvikling og er mindre end tusinde år. Type AB har stærke relationer til såvel A som B blodtyperne, og i virkeligheden er velegnet til samme føde som disse to blodtyper. Således en sammensmeltning heraf, som har fået tilnavnet ‘den gådefulde‘. --- Men blodtyperne er forskellige, og i lægeverdenen ved man, at har en person den ene blodtype, skal man ikke give blodtransfusion med en anden, for så vil mennesket dø. Det handler om blodtypernes koder og antistoffer. Den ene blodtype vil ikke kendes ved den anden. Det vil blive oplevet som et fremmedlegeme. --- Så i lægeverdenen og den lægelige behandling af mennesker ved opperationer og blodtransfusioner etc., er der stor opmærsonhed herpå. På samme måde er det med den føde der er anderledes, end den føde der gennem tiden dannede grundlag for blodtypens tilpasning til det den blev. Det der er ‘anderledes’ kan meget let blive oplevet som ‘fremmedlegeme’ i blodbanen, og forårsage reaktioner. Når en blodtype ikke rigtig vil kendes ved en ‘fremmedartet’ føde, kan blodcel erne klumpe sig sammen, og af andre blodlegemer blive oplevet som ‘fremmedlegemer’ og dermed blive opslugt i samme blodsystem. Al erede her tegner sig et billedet af immunsystemets reaktion, der således kan give sygdomsreaktioner. Desuden kan sammenklumpede blodcel er direkte danne blodpropper. Opmærksomheden bør således rettes mod den teori og forskning der danner grundlag for alt dette. Således med opmærksomhed på at ‘spise efter blodtype’, eller være opmærksom på, om visse reaktioner i kroppen, f.eks. allergi og meget andet, evt. kan være i sammenhæng med en føde som ens egen blodtype reagere på. Men når det handler om at spise efter sin blodtype, for at leve bedst muligt og at have det godt, så tager vor lægeverden ikke dette alvorligt, men hævder der ikke er nogen videnskabelig grundlag for de betragtninger, jeg her vil trække frem i forenklet og overordnet sammenhæng. Gennem flere år har jeg lyttet til betragtninger om at ‘spise efter blodtype‘. Jeg har lyttet til en dansk læge Knut Flytie, Vejle, der netop bl.a. behandler ud fra blodtype, og ikke mindst ud fra et særdeles velbearbejdet grundlag i en bog af Dr. Peter D’Adamo, med titlen ’Kend din blodtype’, udgivet at forlaget Lindhardt og Ringhof. Indholdet forekommer meget videnskabeligt i sin bearbejdelse, men har altså ikke den officiel e videnskabelig accept på nuværende tidspunkt. --- Jeg ser imidlertid nogle særdeles antagelige betragtninger heri, hvorfor jeg netop ønsker at bidrage til at fremme kendskabet og dermed bidrage til en udvikling af emnet, her via min serien ‘set nedefra’.
I omtalte bog af Dr. Peter D’Adamos, findes desuden opskrifter til diætmad, for at rette op på en ubalance i kroppen og blodets tilstand. Desuden opskrifter til almindelig daglig kost og motionsprogrammer. Og ikke mindst en uddybende teoretisk og praktisk analyse.
Meget forenklet kan de fire blodtyper opstilles med følgende hovedlinier i føde og adfærd :
Blodtype 0 -- Jægeren I Danmark har 43 % blodtype 0
* Spis kød* Undgå hvede og de fleste andre kornsorter* Dyrk hård og krævende motion* Forkert kost giver øget risiko for mavesår og betændelsessygdomme som gigt etc.
Blodtype A --- Agerbrugeren I Danmark har 42 % blodtype A
* Spis vegetarkost* Dyrk blid motion* Håndter stress gennem meditation* Forkert kost giver øget risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Blodtype B --- Nomaden I Danmark har 11 % blodtype B
* Spis varieret* Sørg for at få både kød og mejeriprodukter* Dyrk moderat motion* Forkert kost giver øget risiko for virussygdomme Blodtype AB --- Den Gådefulde I Danmark har 4 % blodtype AB
* Spis som A og B* Slap af gennem afspædingsøvelser* Glæd dig over dit stærke immunsystem Blodtypen 0 og blodtypen A er at betragte som modsætninger. -- Blodtype B er mere at betragte som en direkte videreudvikling af blodtype 0. -- Blodtype AB er at betragte som en sammenkædning af typerne A og B. -- Vi udfordre til stadighed vore blodtyper med den brede sammensatte føde vi indtager. Det giver sundhedsproblemer for nogle mennesker, medens andre måske helt eller delvis undgår alvorlige reaktioner heraf. Så om yderligere nogle hundrede år el er mere, vil vi sikkert kunne finde yderligere blodtyper ud fra de fire vi i dag kender. Men enhver udfordring der bryder ind i grundlaget for den blodtype man har, vil give problemer af den ene eller anden art. Det betyder, at mange lidelser vil opstå, således ikke mindst i vor kultur, hvor mennesket nok aldring har levet med en så mangfoldig fødemængde og arter som netop nu. Derfor er der brug for større opmærksomhed på dette forhold. Blodtyperne har haft lang tid om udvikling til det de er p.t., og den videre udvikling, som alt andet omkring menneskets tilpasning, kræver en langsom udvikling. Udviklingen til det vi er i dag, har jo netop været mange hundrede el er endda mange tusinde år. -- Blodtypen er nøglen til mysteriet om at have det godt. Om sundhed, sygdom, fysisk form og psykisk styrke. Blodtyperne har hver især deres svagheder og styrke i disse sammenhæng. Derfor er det vigtigt at kende sådanne sider af de enkelte typer. For at trække lidt teori frem om det der sker i kroppen og i blodet, vil jeg omtale det der hedder
‘lektiner’. Det er et bindestof der findes i al e fødevare, og som danner en biokemisk reaktion i
kroppen. Hver fødeart har sine ‘lektiner‘. ‘Lektiner’ er proteiner med evne til at binde sig på
forskel ig vis. Det handler således netop om de rette ’lektiner’ i føden. Netop de typer ‘lektiner’
blodtypen er ’programmeret’ til at forholde sig til, el er man kan sige er udviklet til.
Ca 95 % af de ‘lektiner’ der optages i kroppen udskilles dog igen, hvoraf visse dog kan sætte sig
i tarmsystemet og give smerter og betændelse eller fordøjelsesproblemer, medens 5 % bliver
forbundet til blodet. Herfra kan nogle ’lektiner’ forbinde sig med indre organer og forårsage
sygdomme. Sådanne ’lektiner’ som blodtypen ikke er udviklet til, og som opleves af blodet som
‘fremmedlegemer’ kan forårsage sammenklæbning af røde blodlegemer, med en række
konsekvenser til følge. Det omtales, at hvis man ser på vor dråbe blod i et såkaldt
mørkefeldtmikroskop efter et måltid, vil man kunne se om der er spist ‘blodtyperigtig’ mad. I
visse tilfælde kan den føde man bør undgå, være medvirkende til dannelse af blodpropper, og
mange andre sygdomme, bl.a. al ergi, ved at de røde blodlegemer reagere med de uønskede
’lektiner’. --- Og sådan er der så meget. -- Allerede for ca 2.400 år siden udtalte den græske læge
Hippokrates følgende: ’ Lad din medicin være din føde og din føde din medicin’. -- Lad det også
være vor tids ’læring’.
Dog er det ofte sådan, at hvis man er god iagttager af sin egen krops reaktioner, kan man ofte selv opleve, hvad der er godt og mindre godt at spise. Det kræver åbenhed og interesse og en evne til at registrere. --- Så længe vi ikke har den officiel e danske videnskabs anerkendelse af Dr. P. D’Adamos og flere andres teorier om at ‘spise efter blodtype‘, så må vi arbejde videre ud herfra og ud fra egne iagttagelser. Det handler også om erfaring. Jeg vil uddrage et par eksempler på lidelser, der meget let kan være i relation til uheldig kost. En
person havde fået tyktarmen opereret væk stykke for stykke gennem flere år, p.gr. af
betændelse i tarmen. Hverken han el ers hans inddragede læger, havde gjort sig tanken om
‘lektinernes’ indflydelse på tarmsystemet, ud fra en ‘madintolerance’. Sandsynligheden fik ikke
nogen chance i behandlingen.
Et andet tilfælde handler det om en midaldrende mand, der gennem mange år havde spist
marinerede sild hver dag, men nu pludselig ikke kunne tåle dem længere. Men en læge med
blodtype opmærksomhed reagerede herpå, ved at spørge om mandens blodtype. Det var en
type A. Hertil kunne lægen svare, at med den blodtype burde han ‘Undgå’ marinerede sild.
Selvom han havde spist det i mange år, og det således ikke havde forvoldt direkte problemer, så
havde immunsystemet altså kunnet klare det fra dag til dg. Han fik det råd, at hvis han fortsat
gerne vil e spise marinerede sild, så skul e han under alle omstændigheder give kroppen fred og
ro fra den kost i mindst en 3 til 4 ugers periode. Så kunne det være at immunsystemet igen
kunne klare de marinerede sild.
Lad det være en indgang til de anvisninger Dr. Peter D’Adamo m.fl. er nået frem til i deres
private forskning om hvad der er ‘Meget gavnlig’, ‘Neutral’, og hvad man bør ‘Undgå’ ud fra de
enkelt fire blodtyper.
--- De fire blodtyper.
0 - typen --- Jægeren
Kødspiser --- Hårdfin mave-tarm-kanal --- Overaktivt immunsystem --- Ringe tilpasningsevne til
ændringer i kost og miljø --- Reagere bedst på stress med intens fysisk aktivitet --- Kan kun holde
sig slank og i vigør med et effektivt stofskifte.
Om kost :
Kød og Fjerkræ :
Meget gavnlig : Okse, Vildt, Lever, Lam, Kalv, Hjerte, Får
Neutral : Agerhøne, And, Fasan, Kalkun, Kanin, Kyl ing, Vagtel
Undgå : Gås og Svin
Fisk og Skaldyr :
Meget gavnlig : Laks, Aborre, Gedde, Makral, Tunger, Sardin, Sild, Stør, Torsk m.fl.
Neutral : Blåmuslinger, havaborre, Havtaske, Ørred, Hummer, Hvidtun, Kammuslinger, Karpe, Krabber,
Kul er, Rejer, Rødspætte, Østers, Ål m.fl.
Undgå : Kaviar, Havkat, Røget Laks, Blæksprutter, marineret Sild m.fl.
Mælkeprodukter og Æg :
Meget gavnlig : Ingen mælkeprodukter er gavnlige, i nogle tilfælde det samme med æg.
Neutral : Fetaost, Friskost, Gedeost, Mozzarel a, Smør, Soyamælk, Soyaost
Undgå : Blåskimmelost, Brie, Camembert, Flødeis, Flødeost, Gedemælk, Hytteost, Kefir, Kærnemælk,
Letmælk, Sødmælk, Skummetmælk, Val e, Yoghurt.
Olie og Fedtstof :
Meget gavnlig : Hørfrøolie, Olivenolie
Neutral : Rapsolie, Sesamolie, Torskelevertran
Undgå : Bomuldsfrøolie, Majsolie, Tidselolie, Jordnøddeolie.
Nødder og Frø :
Meget gavnlig : Græskarfrø, Valnødder
Neutral : Hasselnødder, Mandel Pinjekerner, Sesamfrø, Solsikkefrø og -smør, Valnødder
Undgå : Birkes, Jordnødder og -smør, Paranødder, Pistacienødder.
Bønner og Bælgfrugter :
Meget gavnlig : Adzukibønner, Pintobønner, Gule Ærter.
Neutral : Bønne i bred forstand, bl.a. Hestebønne, Limabønne, Snitbønne, Sojabønne etc., Grøn Ært,,
Ærtebælge,
Undgå : Hvidfrøede Bønner, Linse, Tamarindebønne.
Kornprodukter :
Meget gavnlig : Ingen kornprodukter er specielt gavnlig. Slet ikke hvede.
Neutral : Byg, Boghvede, Hirse, Ris, Spelt.
Undgå : Cornflakes, Fiberkost, Havregryn, al e former for Hvede, Majs, Syvkornsblandinger.
Brød og Boller :
Meget gavnlig : Essæerbrød, Ezekielbrød
Neutral : Brød (gluten fri), Fladbrød, Hirsebrød, Knækbrød, Riskager, Rugbrød, Rugkiks, Sojamelsbrød,
Speltbrød.
Undgå : Durumhvedebrød, Flerkornsbrød, Fuldkornhvedebrød, Havreklidbol er, Alt med Hvede,
Majsbol er, Matza Hvede, Proteinbrød, Pumpernikkel, Scones.
Gryn og Pasta :
Meget gavnlig : Ingen Gryn og Pastatyper er klassificeret som meget gavnlige.
Neutral : Boghvede, Bygmel, Kasha, Pasta m. Jordskok, Ris, Rismel, Rugmel, Speltmel.
Undgå : Durumhvedebrød, Glutenmel, Grahamsmel, Alt med Hvede, Pasta m. semulje og spinat, Sopa
Grøntsager :
Meget gavnlig : Artiskok, Beder, Broccoli, Græskar, Grønkål, Hvidløg, Jordskok, Roer, Mælkebøtte,
Peberrod, Persil e, Porre, Rødbeder, Rødløg, Salatløg, Kartofler, Sølvbeder, Tang.
Neutral : Agurk, Asparges, Dild, Gulerod, Hovedsalat, Icebergsalat, Ingefær, Kommen, Kørvel, Løg,
Oliven, Radise, Rødbeder, Sel eri, Skalotteløg, Tomat, Ærter, Østershat.
Undgå : Blomkål, Champignon, Hvidkål, hvide og røde Kartofler, Kinakål, Majs, Oliven, Rosenkål, m.fl.
Frugter :
Meget gavnlig : Blomme, Figen, Svesker.
Neutrale : Abrikos, Ananas, Banan, Blåbær, Boysenbær, Citron, Grapefrugt, Hindbær, Hyldebær,
Kirsebær, Limefrugt, Melon, Pærer, Ribs, Rosiner, Solbær, Stikkelsbær, Vindruer, Æbler.
Undgå : Appelsin, Brombær, Jordbær, Kokosnød, Mandarin, Melon, Rabarber.
Frugt- og Grøntsagssaft :
Meget gavnlig : Ananas, Kirsebær, Sveske.
Neutrale : Abrikos, Agurk, Grapefrugt, Grøntsagssaft af ovenstående grøntsager, Gulerod, Papaya,
Sel eri, Tomat m. citron, Tranebær, Vindrue.
Undgå : Appelsin, Hvidkål, Æble, Æblemost
Krydderier :
Meget gavnlig : Blæretang, Cayennepeber, Gurkemeje, Johannesbrød, Karry,Persille, Rødalge,
Neutrale : Agar, Al ehånde, Basilikum, Bygmalt, Chiliflage, Chokolade, Dild, Estragon, Farin, Gelatine,
Honning, Hvidløg, Kardemomme Koriander, Nel ike, Kørvel, Laurbærblade, Mandelessens,
Melis, Merian, Mynte, Sirup, Paprika, Pebermynte, Peberrod, Purløg, Rosmarin, Safran, Salt,
Sojasauce, Timian,
Undgå : Eddike, Kanel, Kapers, Majsprodukter, Muskatnød, Peber, Vanil e.
Smagsstoffer:
Meget gavnlig : Ingen meget gavnlige smagsstoffer
Neutrale : Apple butter, Gele og marmelade af acceptable frugter, Majonæse,
Salatdressing af acceptable ingredienser og fedtfattig, Sennep
Undgå : Agurk syltet, Chutney, Ketchup, Syltevare syre og søde.
Urtete :
Meget gavnlig : Cayennepeber, Fuglegræs, Elm, Humle, Hyben, Ingefær, Lind, Morbær, Mælkebøtte,
Pebermynte, Persille.
Neutral : Baldrian, Ginseng, Hyldeblomst, Jernurt, Kamil e, Katteurt, Lakridsrod, Mynte, Røllike, Salvie,
Timian, grøn Te. Tjørn.
Undgå : Aloe vera, Burre, Følfod, Hyrdetaske, Jorbærblade, Lucerne, Majssilke, Perikum, Rabarber,
Rødkløver, Skræppe, Solhat.
Andre drikkevarer :
Meget gavnlig : Mineralvand, kulsyreholdigt vand.
Neutral : Grøn te, Vin (rød og hvid), Øl
Undgå : Kaffe med og uden koffein, Sodavand, Spiritus, Sort te.
A - typen --- Agerbrugeren
Den første vegetar --- Høster hvad han sår --- Sart mave-tarm-kanal --- Tolerant immunsystem ---
God tilpasningsevne til de ernæringsmæssige og miljømæssige faktorer i et fastboende miljø ---
Håndterer stres mest effektivt gennem beroligende handling --- Har behov for en vegetarbaseret
kost for at holde sig slank og i vigør.
Om kost :
Kød og Fjerkræ :
Meget gavnlig : Vegetarkost
Neutral : Høne, Kalkun, Kylling,
Undgå : Agerhøne, And, Fasan, Får, Gås, Hjerte, Kalv, Kanin, Lam, Lever, Okse, Svin, Vagtel, Vildt
Fisk og Skaldyr :
Meget gavnlig : Laks, Aborre, Havtaske, Helt, Makrel, Regnbueørred, Sardin, Snegl, Torsk
Neutral : Gedde, Haj, Havaborre, Stør, Sværdfisk m.fl.
Undgå : Ansjos, Blæksprutte, Blåmusling, Havkat, Hel eflynder, Hummer, Kammusling, Kaviar, Krabbe,
Kul er, Kulmule, Røget Laks, Rejer, Rødspætte, Rødtunge, Sandmuslinger, Fersk Sild, Marineret
Sild, Skildpadde, Skrubber, Tunger, Østers, Ål.
Mælkeprodukter og Æg :
Meget gavnlig : Ingen mælkeprodukter er gavnlige, men Soyamælk og Soyaost
Neutral : Fetaost, Friskost, Gedemælk, Gedeost, Kefir, Mozzarel a, Ricotta, Yoghurt,
Undgå : Blåskimmelost, Brie, Camembert, Flødeis, Flødeost, Hytteost, Kærnemælk, Parmesan,
Schweizerost, Letmælk, Sødmælk, Skummetmælk, Smør, Val e,
Olie og Fedtstof :
Meget gavnlig : Hørfrøolie, Olivenolie
Neutral : Rapsolie, Torskelevertran
Undgå : Bomuldsfrøolie, Majsolie, Sesamolie, Tidselolie, Jordnøddeolie
Nødder og Frø :
Meget gavnlig : Græskarfrø, Jordnødde, Jordnøddesmør
Neutral : Birkes, Hasselnødder, Kastanje, Mandler, Sesamfrø, Solsikkefrø og -smør, Valnød.
Undgå : Paranød, Pistacienød
Bønner og Bælgfrugter :
Meget gavnlig : Bønne, Linser, Pintobønne, Sojabønner (rød), Ært (gul)
Neutral : Hestebønne, Snitbønne, Ært (grøn), Ærtebælg
Undgå : Bønne (rød), Kikærter, Kidneybønne, Limabønne, Tamarinbønne
Kornprodukter :
Meget gavnlig : Amarant, Boghvede, Kasha
Neutral : Byg, Cornflakes, Havregryn, Havreklid, Hirsefrø, Kamut, Majsmel, Ris, Risbudding, Risklid, Spelt
Undgå : Fiberkost, Hvedebudding, Hvedeflage, Hvedeklid, Kornstivelse, Mysli, Syvkornsblanding
Brød og Boller :
Meget gavnlig : Essærbrød, Ezekielbrød, Riskage, Sojamelsbrød
Neutral : Hvede-bagels, Majsbol e,, Knækbrød, Glutenfri brød, Fladbrød, Hirsebrød, Havreklidbrød,
Rudbrød, Rugkiks, Speltbrøb
Undgå : Durumhvedebrød, Flerkornsbrød, Fuldkornsbrød, Hvedeklidbol er, Pumpernikkel, Scones.
Gryn og Pasta :
Meget gavnlig : Boghvede, Havremel, Pasta med Jordskok, Rismel, Rugmel,
Neutral : Bulgurhvedemel, Bygmel, Durumhvedemel, Glutenmel, Grahamsmel, Ris, Speltmel
Undgå : Hvedemel (grov og sigtet), Pasta med semulje, Pasta med spinat.
Grøntsager :
Meget gavnlig : Artiskok, Beder, Broccoli, Græskar, Grønkål, Gulerod, Hvidløg, Jordskok, Kålrabi,
Mælkebøtte, Pastinak, Peberrod, Persil e, Porre, Rødløg, Salatløg, Spinat, Sølvbeder
Neutral : Agurk, Asparges, Avokado, Blomkål, Brøndkarse, Fennikel, Majs, Hovedsalat, Icebergsalat,
Kommen, Koriander, Kørvel, Kålroe, Oliven (grøn), Radise, Rosenkål, Rødbede, Sel eri,
Skalotteløg, Squash, Tang, Østershat.
Undgå : Champignon, Hvidkål, Chili, Kartoffel (hvid og rød), Kinakål, Limabønne, Oliven, Peberfrugt,
Rødkål, Tomat, Yams.
Frugter :
Meget gavnlig : Abrikos, Ananas, Blomme, Blåbær, Boysenbær, Brombær, Citron, Figen, Grapefrugt,
Kirsebær, Rosin, Sveske, Tranebær.
Neutrale : Dadel, Fersken, Granatæble, Hindbær, Hyldebær, Jordbær, Kakifrugt, Kiwi, Limefrugt, Melon,
Nektarin, Pærer, Ribs, Solbær, Stikkelsbær, Vindruer, Æbler.
Undgå : Appelsin, Banan, Honningmelon, Kokosnød, Mandarin, Mango, Papaya, Rabarber.
Frugt- og Grøntsagssaft :
Meget gavnlig : Abrikos, Ananas, Grapefrugt, Gulerod, Kirsebær, Sel eri, Sveske, Vand m. citron.
Neutrale : Agurk, Hvidkål, Tranebær, Vindruer, Æble, Æblecider.
Undgå : Appelsin, Papaya, Tomat.
Krydderier :
Meget gavnlig : Bygmalt, Hvidløg, Ingefær, Mørk sirup, Sojasauce,
Neutrale : Agar, Ahornsirup, Al ehånde, Basilikum, Bergamot, Blæretang, Chokolade, Dild, Estragon,
Farin, Grøn mynte, Gurkemeje, Honning, Johannesbrød, Kardemomme, Karry, Koriander,
Kørvel, Laurbærblade, Majssirup, Majsstivelse, Melis, Merian, Muskatnød, Mynte, Oregano,
Paprika, Pebermynte, Peberrod, Purløg, Rissirup, Rødalge, Rosmarin, Safran, Salt, Salvie,
Timian, Vanil e.
Undgå : Cayennepeber, Eddike, Gelatine, Kapers, Peber.
Smagsstoffer :
Meget gavnlig : Sennep som det eneste p. gr. af dets immunstyrkende egenskab for A-typen
Neutral : Agurk syltet, Gele og Marmelade af acceptable frugter, Salatdressing af acceptable
ingredienser
og fedtfattig, Syltevare sure og søde.
Undgå : Ketchup, Majonæse, Worcestersauce.
Urtete :
Meget gavnlig : Aloe, Baldrian, Ginseng, Grøn Te, Hyben, Ingefær, Kamil e, Lucerne, Perikum, Solhat,
Tjørn.
Neutral : Fuglegræs, Følfod, Hindbærblade, Humle, Hvidbirk, Hyld, Hyrdetaske, Jernurt, Jordbærblade,
Kransburre, Lakridsrod, Lind, Morbær, Mynte, Mælkebøtte. Pebermynte, Persille, Røllike,
Salvie,
Sennes, Skjolddrager, Timian,
Undgå : Cayennepeber, Katteurt, Majssilke, Rabarber, Rødkløver, Skræppe.
Andre drikkevarer :
Meget gavnlig : Kaffe (alm. og koffeinfri), Grøn Te, Vin (rød)
Neutral : Hvidvin
Undgå : Kulsyreholdigt vand, Mineralvand, Sodavand, Spiritus, Sort Te, Øl
B - typen --- Nomaden
Afbalanceret --- Stærkt Immunsystem --- Tolerant mave-tarm-kanal --- Tåler en fleksibel kost ---
Ynder mælkeprodukter --- Håndtere stress mest effektivt gennem kreativ handling --- Har behov for
en balance mellem fysisk og mentalt aktivitet for at holde sig slank og i vigør.
Om kost :
Kød og Fjerkræ :
Meget gavnlig : Får, Kanin, Lam, Vildt
Neutral : Bøffel, Fasan, Kalkun, Kalv, Lever, Okse.
Undgå : Agerhøne, And, Gås, Hjerte, Høne, Kyl ing, Svin, Vagtel.
Fisk og Skaldyr :
Meget gavnlig : Gedde, Havtaske, Havørred, Hel eflynder, Kaviar, Kul er, Laks, Makrel,
Rødspætte, Rødtunge, Sardin, Skrubbe, Stør, Torsk.
Neutral : Aborre, Blæksprutter (tiarmet), Haj, Havaborre. Helt, Kammusling, Karpe, Mal e, Regnbueørred,
Sild, fersk og marinerede, Smelt, Snappe, Sværdfisk, Tun.
Undgå : Ansjos, Blæksprutte (ottearmet), Blåmusling, Hummer, Konkylier, Krabbe, Krebs, Røget Laks,
Rejer, Sandmusling, Skildpadde, Snegl, Østers, Ål.
Mælkeprodukter og Æg :
Meget gavnlig : Fetaost, Friskost, Gedemælk, Gedeost, Hytteost, Kefir, Letmælk, Mozzarella, Ricotta,
Skummetmælk, Yoghurt med og uden frugt.
Neutral : Brie, Camembert, Emmentaler, Gauda, Jarlsberg, Kærnemælk, Kasein, Parmesan,
Schweizerost, Sødmælk, Sorbet, Soyamælk, Val e.
Undgå : Blåskimmelost, Flødeis, Tyrkisk ost.
Olie og Fedtstof :
Meget gavnlig : Olivenolie
Neutral : Hørfrøolie, Torskelevertran
Undgå : Bomuldsfrøolie, Jordnøddeolie, Majsolie, Rapsolie, Sesamolie, Solsikkeolie, Tidselolie.
Nødder og Frø :
Meget gavnlig : De fleste nødder og frø kan ikke anbefales.
Neutral : Kastanje, Mandel og Mandelsmør, Paranød, Pekannød, Valnød.
Undgå : Birkes, Græskarfrø, Hasselnød, Jordnød og -smør, Sesamfrø, Solsikkefrø og -smør.
Bønner og Bælgfrugter :
Meget gavnlig : Bønne (hvidfrøede), Kidneybønner, Limabønner, Sojabønner (røde)
Neutral : Bønne (flere typer), Hestebønne, Jamsbønne, Snitbønne, Tamarindeb, Ært (grøn), Ærtebælg.
Undgå : Bønne (sort), Kikærter, Linse, Pintobønne, Ært (gul).
Kornprodukter :
Meget gavnlig : Havregryn, Havreklid, Hirse, Ris, Risklid, Spelt.
Neutral : Fiberkost, Kornstivelse, Mysli, Risbudding.
Undgå : Boghvede, Byg, Cornflakes, Hvedebudding, Hvedeprodukter, Kamut durum, Kasha, Majsmel,
Rug, Syvkornsblanding
Brød og Boller :
Meget gavnlig : Essærbrød, Ezekielbrød, Hirse, Knækbrød, Riskage, Brunt Risbrød.
Neutral : Fladbrød, Glutenfrit brød, Havreklidbrød, Pumpernikkel, Soyamelsbrød, Speltbrød.
Undgå : Durumhvedebrød, Flerkornsbrød, Fuldkornsbrød, Hvedebagels, Hvedeklidbol er, Majsbol er,
Rugbrød, Rugkiks, Rugknækbrød.
Side 10.
Gryn og Pasta :
Meget gavnlig : Havremel, Rismel,
Neutral : Grahamsmel, Hvedemel (sigtet), Pasta m. semulje og spinat, Ris, Speltmel
Undgå : Boghvede, Bygmel, Durumhvedemel, Glutenmel, Hvedemel, Pasta m. jordskok, Rugmel.
Grøntsager :
Meget gavnlig : Aubergine, Beder, Bedetop, Bladbede, Blomkål, Broccoli, Grønkål, Gulerod, Hvidkål,
Chili, Kinakål, Limabønne, Pastinak, Peberfrugt, Persille, Rosenkål, Rødkål, Sennepskål,
Shitake-svampe, Sødkartofler (batater), Yams.
Neutral : Agurk, Asparges, Bambusskud, Brøndkarse, Champignon, Dild, Fennikel, Frisesalat,
Hovedsalat, Hvidløg, Icebergsalat, Ingefær, Julesalat, Kartoffel, hvid og rød, Kinaradise, Kørvel,
Kålrabi, Kålroe, Lucernespire, Løg, Majroe, Mælkebøtte, Peberrod, Romainesalat, Rødløg,
Salatløg, Sel eri, Skalotteløg, Sølvbede, Spinat, Squash, Tang, Vandkastanie, Østershat.
Undgå : Artiskok, Avokado, Græskar, Jordskok, Majs, Oliven, Radise, Sojabønne, Tomat.
Frugter :
Meget gavnlig : Ananas, Banan, Blomme, Concorddrue, Papaya, Tranebær, Vindrue (blå, grøn, rød)
Neutrale : Abrikos, Appelsin, Blåbær, Boysenbær, Brombær, Melon, Citron, Dadel, Fersken, Figen,,
Grapefrugt, Hindbær, Hyldebær, Jordbær, Kirsebær, Kiwi, Limefrugt, Loganbær, Mandarin,
Mango, Nektarin, Pære, Ribs, Rosin, Solbær, Stikkelsbær, Sveske, Æble.
Undgå : Carambole, Kaktusfigen, Granatæble, Kakifrugt, Kokosnød, Rabarber.
Frugt- og Grøntsagssaft :
Meget gavnlig : Ananas, Hvidkål, Papaya, Tranebær, Vindrue.
Neutrale : Abrikos, Agurk, Appelsin, Grapefrugt, Grøntsagssaft af ovennævnte grøntsager, Gulerod,
Sel eri, Kirsebær, Sveske, Vand m. citron, Æble, Æblecider.
Undgå : Tomat.
Krydderier :
Meget gavnlig : Cayennepeber, Ingefær, Karry, Peberrod, Persille.
Neutrale : Agar, Ahornsirup, Anis, Basilikum, Bergamot, Blæretang, Chiliflager, Chokolade, Edike i
forskel ige sammenhænge, Dild, Estragon, Grøn mynte, Gurkemeje, Honning, Hvidløg,
Johannesbrød, Kapers, Kardemomme, Kommen, Koriander, Kørvel, Laurbærblade,
Marantastivelse, Melis, Merian, Muskatnød, Mynte, Oregano, Paprika, Pebermynte, Purløg,
Rissirup, Rødalge, Rosmarin, Safran, Salt, Salvie, Sennepspulver, Sirup mørk, Sojasause,
Spidskommen, Tamarinde, Timian, Vanil e, Vinsten.
Undgå : Al ehånde, Bygmalt, Gelatine, Kanel, Majssirup, Majsstivelse, Mandelessens, Peber (hvid, sort,
stødt).
Smagsstoffer :
Meget gavnlig : Kan tåle stort set al e smagsstoffer bort set fra Ketchup.
Neutral : Agurk syltet, Apple butter, Gele og Marmelade af acceptable frugter, Majonæse, Salatdressing
af acceptable ingredienser og fedtfattig, Sennep, Syltevare sure og søde, Worcestersauce.
Undgå : Ketchup
Urtete :
Meget gavnlig : Ginseng, Hindbær blade, Hyben, Ingefær, Lakrids, Pebermynte, Persil e, Salvie.
Neutral : Angelik, Baldrian, Cayennepeber, Fuglegræs, Glat Burre, Elm, Hvidbirk, Hyld, Jernurt,
Jordbærblade, Kamil e, Katteurt, Kransburre, Lakridsrod, Lucerne, Morbær, Mynte, Mælkebøtte,
Perikum, Røllike, Sarsaparil, Skræppe, Solhat, Grøn Te, Timian, Tjørn.
Undgå : Aloe vera, Bukkehorn, Ensian, Filtbladet kongelys, Følfod, Humle, Hyrdetaske, Lind, Majssilke,
Rabarber, Rødkløver, Sennes, Skjolddrager.
Andre drikkevarer :
Meget gavnlig : Grøn Te.
Neutral : Kaffe med og uden koffein, Te (sort). Vin (Hvid og rød), Øl.
Undgå : Kulsyreholdigt vand, Mineralvand, Sodavand, Spiritus.
AB - typen --- Den Gådefulde
Nylig sammensmeltning af A og B --- Reagere som en Kamæleon på miljømæssige og
kostmæssige omvæltninger --- Sart mave-tarm-kanal --- Alt for tolerant immunsystem --- Håndterer
stress mest effektivt gennem åndelig aktivitet, fysisk kraft og kreativ energi --- Et evolutionært
mysterium.
Om kost :
Kød og Fjerkræ :
Meget gavnlig : Får, Kalkun, Kanin, Lam.
Neutral : Fasan, Lever.
Undgå : Agerhøne, And, Bøffel, Gås, Hjerte, Høne, Kalv, Kylling, Okse, Svin, Vagtel, Vildt.
Fisk og Skaldyr :
Meget gavnlig : Gedde, Havaborre, Havtaske, Havørred, Hel eflynder, Kulmule, Laks, Makrel,
Regnbueørred, Sardin, Snegl. Stør, Torsk Tun.
Neutral : Abelone (Søøre), Blæksprutter (tiarmet), Haj, Havaborre. Havkat, Helt, Kammusling, Karpe,
Kaviar, Rødtunge, Sild (fersk), Smelt, Snappe, Sværfisk,
Undgå : Ansjos, Barracuda, Blæksprutte (ottearmet), Frøer, Havbars, Havaborre, Hummer, Konkylier,
Krabbe, Krebs, Røget Laks, Rejer, Sandmusling, Sild (marinerede), Skildpadde, Skrubbe, Tunge,
Østers, Ål.
Mælkeprodukter og Æg :
Meget gavnlig : Cremefraiche, Fetaost, Friskost, Gedemælk, Hedeost, Hytteost, Kefir, Mozzarel a,
Ricotta, Yoghurt.
Neutral : Cheddar, Colby, Emmentaler, Gauda, Jarlsberg, Kasein, Letmælk, Munster, Schweizerost,
Skummetmælk, Soyamælk, Soyaost, Val e.
Undgå : Blåskimmelost, Brie, Camembert, Flødeis, Kærnemælk, Parmesan, Smør, Sorbet, Sødmælk.
Olie og Fedtstof :
Meget gavnlig : Olivenolie
Neutral : Hørfrøolie, Jordnøddeolie, Rapsolie, Torskelevertran
Undgå : Bomuldsfrøolie, Majsolie, Sesamolie, Solsikkeolie, Tidselolie.
Nødder og Frø :
Meget gavnlig : Kastanie, Jordnød, Jordnøddesmør, Valnød.
Neutral : Cashewnød, Macadamianød, Mandel og Mandelsmør, Paranød, Pinjekerner, Pistacienød,
Undgå : Birkes, Græskarfrø, Hasselnød, Sesamfrø, Solsikkefrø og -smør.
Bønner og Bælgfrugter :
Meget gavnlig : Bønne (hvidfrøede), Linse grøn, Pintobønne, Sojabønner (røde)
Neutral : Bønne (flere typer), Hestebønne, Jamsbønne, Linse brun/rød, Snitbønne, Tamarindeb, Ært
(grøn), Ærtebælg.
Undgå : Bønne (sort), Kidneybønne, Kikærter, Limabønne, Ært (gul).
Kornprodukter :
Meget gavnlig : Havregryn, Havreklid, Hirse, Ris, Risklid, Spelt.
Neutral : Amarant, Byg, Fiberkost, Hvedebudding, Hvedeflage, Hvedekim, Hvedeklid, Kornstivelse, Mysli,
Risbudding, Sojaflage, Sojagryn, Syvkornsblanding.
Undgå : Boghvede, Cornflakes, Kamut durum, Kasha, Majsmel.
Brød og Boller :
Meget gavnlig : Essærbrød, Ezekielbrød, Hirse, Hvedekim spirede, Knækbrød, Riskager, Brunt Risbrød,
Rugbrød, Rugkiks, Rugknækbrød, Sojamelsbrød.
Neutral : Brød glutenfri, Durumhvedebrød, Fladbrød, Havreklidbrød, Hvedeklid-bagelse, Matza,
Proteinbrød, Pumpernikkel, Speltbrød.
Undgå : Majsbol er.
Gryn og Pasta :
Meget gavnlig : Havremel, Mel af spirede Hvedekim, Rismel, Rugmel.
Neutral : Bulgurhvede, Bygmel, Durumhvedemel, Glutenmel, Grahamsmel, Hvedemel (groft og sigtet),
Pasta m. semulje og spinat, Quinoa, Speltmel
Undgå : Boghvede, Pasta m. jordskok, Soba (boghvedenudler).
Grøntsager :
Meget gavnlig : Agurk, Aubergine, Beder, Bedetop, Bladbede, Blomkål, Broccoli, Grønkål, Hvidløg,
Jams, Lucernespire, Mælkebøtte, Pastinak, Persille, Sel eri, Semmepskål, Sødkartofler
(batater), Tofu (sojabønneost).
Neutral : Asparges, Bambusskud, Brøndkarse, Champignon, Fennikel, Frisesalat, Græskar, Gulerod,
Hovedsalat, Hvidløg, Icebergsalat, Ingefær, Julesalat, Kartoffel, hvid og rød, Kinakål, Kinaradise,
Koriander, Kørvel, Kålrabi, Kålroe, Løg, Majroe, Oliven, Okra, Peberrod, Pibeløg, Porre,
Romainesalat, Rosenkål, Rødkål, Rødløg, Salatløg, Skalotteløg, Sølvbede, Spinat, Squash,
Tang, Tomat, Vandkastanie, Østershat.
Undgå : Artiskok, Avokado, Jordskok, Limabønner, Majs, Mung-bønnespire, Oliven sort, Peberfrugt,
Radise, Radisespire.
Frugter :
Meget gavnlig : Ananas, Blomme, Citron, Concorddrue, Figen, Grapefrugt, Kirsebær, Kiwi, Loganbær,
Stikkelsbær, Tranebær, Vindrue (blå, grøn, rød)
Neutrale : Abrikos, Blåbær, Boysenbær, Brombær, Melon, Dadel, Fersken, Hindbær, Hyldebær, Jordbær,
Limefrugt, Mandarin, Nektarin, Papaya, Pære, Ribs, Rosin, Solbær, Sveske, Æble.
Undgå : Appelsin, Banan, Carambole (stjernefrugt), Granatæble, Guava, Kakifrugt, Kokosnød, Mango,
Rabarber.
Frugt- og Grøntsagssaft :
Meget gavnlig : Druer, Gulerod, Hvidkål, Kirsebær, Papaya, Sel eri, Tranebær.
Neutrale : Abrikos, Agurk, Ananas, Grapefrugt, Grøntsagssaft af ovennævnte grøntsager, Gulerod,
Sveske, Vand m. citron, Æble, Æblecider.
Undgå : Appelsin.
Krydderier :
Meget gavnlig : Hvidløg, Karry, Peberrod, Persil e.
Neutrale : Agar, Ahornsirup, Basilikum, Bergamot, Blæretang, Chokolade, Dild, Estragon, Farin,
Gurgemaje, Honning, Johannesbrød, Kanel, Kardemomme, Koriander, Kryddernel ike, Kørvel,
Laurbærblad, Marantastivelse, Melis, Merian, Muskatnød, Mynte, Paprika, Pebermynte, Purløg,
Rissirup, Rødalge, Rosmarin, Safran, Salt, Salvie, Sar, Sennepspulver, Sirup mørk, Sojasause,
Spidskommen, Tamarinde, Timian, Vanil e, Vinsten,.
Undgå : Al ehånde, Anis, Bygmalt, Cyennepeber, Ciliflage, Eddike i forskel ige sammenhænge, Gelatine,
Kapers, Majssirup, Majsstivelse, Mandelessens, Peber (hvid, sort).
Smagsstoffer :
Meget gavnlig : AB-typen er risikogruppe for mavekræft og bør undgå syltevarer, samt ketchup der
indeholder Eddike.
Neutral : Gele og Marmelade af acceptable frugter, Majonæse, Salatdressing af acceptable ingredienser
og fedtfattig, Sennep.
Undgå : Agurk syltet, Chutney, Ketchup, Syltevare, sur og sød, Worcestersauce.
Urtete :
Meget gavnlig : Ginseng, Hyben, Ingefær, Jordbærblade, Kamil e, Lakridsrod, Lucerne, Solhat, Te grøn,
Tjørn.
Neutral : Angelik, Baldrian, Cayennepeber, Fuglegræs, Glatbladet Elm, Grøn Mynte, Hindbærblade,
Hvidbirk, Hyld, Jernurt, Katteurt, Morbær, Mælkebøtte, Pebermynte, Perikum, Persil e, Røllike,
Salvie, Skræppe, Timian.
Undgå : Aloe vera, Bukkehorn, Ensian, Filtbladet kongelys, Følfod, Humle, Hyrdetaske, Lind, Majssilke,
Rabarber, Rødkløver, Sennep, Skjolddrager.
Andre drikkevarer :
Meget gavnlig : Kaffe (med og uden koffein), Grøn Te.
Neutral : Mineralvand, Kulsyreholdigt vand, Vin (hvid og rød), Øl.
Undgå : Sodavand, Spiritus. Te sort.
------------------------------------------------------- -------------------------------------------------

Source: http://www.setnedefra.dk/wp-content/at-spise-efter-blodtype.pdf